Indfarvningen er det mest uforudsigelige element i pysanky-kunsten. Du kan opleve at et enkelt æg har en overflade, der tager dårligt mod farve. Resultaterne kan også påvirkes af æggets, luftens og farveblandingens temperatur, og der er derfor ingen garanterede resultater.
Bland farverne efter anvisning på pakken. Min erfaring er, at et farvebad kan have en holdbarhed på 1-6 måneder. Hvis du synes farven ikke helt opfører sig som den skal, så prøv evt. at tilføje et skvæt eddike, der kan friske farven op.
Når du arbejder med dine farvebade, så får du de bedste og mest forudsigelige resultater, hvis du arbejder fra lyse til mørke farver og i enten en varm (gyldne og røde nuancer) eller en kølig (grønne og blå nuancer) farveskala. Derfor bør du allerede i designfasen planlægge, hvor mange og hvilke farver, du vil bruge.
Et farveforløb med 4 farver kan f.eks. være:
eller
Det betyder ikke, at du ikke kan få gode resultater, hvis du fraviger dette princip, for æg og farver kan som nævnt opføre sig uforudsigeligt, og nogle gange opstår der ny, uventet farvemagi! Vær derfor heller ikke bange for at eksperimentere.
Vil du skifte farveskala på samme æg - f.eks. have både varme og kolde farver på ægget - så kan det ofte være en god ide at "vaske tilbage".